Den brune bi er den birace, der oprindelig var i Danmark og resten af Nordeuropa.

Den adskiller sig væsenligt fra de andre biracer idet den er større og mere robust, og har et lavere foderforbrug over vinteren.
Det lyder jo ganske tiltrækkende, men den store ulempe er den skulle være meget mere modtagelig for sygdomme og sværm ivrig.

Det med sydomme undersøger jeg om kan passe i min bigård ved Tranum Strand, hvor jeg kun har brune bier. Jeg må erkende at rygterne taler sandt.
Første gang jeg observerede kalkyngel var i en brun bifamilie. Som jeg er blevet bedre til biavl og spotte sygdomme, ja så har jeg faktisk ikke observeret en brun familie der ikke havde bare lidt kalkyngel. Sækyngel får de også ofte, og jeg ved de i Norge har døjet med bipest i deres brune bier.
Min tidligere lærermester Poul Erik Sørensen sagde til mig, at den eneste gang han oplevede bipest i sine bifamilier var efter han havde prøvet at avle på noget brun bi materiale fra Læsø. Jeg har dog aldrig opserveret bipest i mine brune bifamilier.
Jeg må også erkende at de brune bier, særligt dem fra Læsø er meget glade for at sværme, og går de først i sværmtilstand, så får man dem ikke ud af tilstanden, medmindre de får lov at flyve en tur :-)
I Silkeborg har jeg også nogle få brune bifamilier, som bor i opstablingsstader. Dem kikkere jeg oftere til end dem i Tranum, da de er tættere på hvor jeg bor.
Det synes at være ret tydeligt at når de får 3 kasse på, så sværmer de istedet for at tage den i brug.
Ikke nok med de sværmer. De sneder også sværme afsted med jomfru dronnigner i stride strømme.
I år 2016 sværmede 100% af de brune i Silkeborg, og de sendte mange efter sværme afsted.
I de brune bifamilier var ikke en eneste celle bidt op. Jeg er af den overbevisning at en brun dronning der kryber aldrig bider andre celler op. Er der andre celler så sværmer hun istedet. Jeg havde i et stade på 3 kasser, der tydeligevis havde sværmet 1-2 gange en jomfru dronning gående og 11 forseglede dronningeceller. Jeg er ikke i tvivl om hvis jeg ikke havde pillet de 11 celler af. havde den familie sendt 11 sværme mere afsted.
Den sidste jomfrue i boer er så efterladt med de sørgelige rester af bier der ikke er sværmet og må opbygge derfra.
Fra naturens synspunkt er dette sværmeri jo super, men ikke for biavleren. De tager virkelig store mægder honning med med alle de sværme.
Ved forårs slyngning i Silkeborg leverede de brune familier 2kg i gennemsnit, og de to buckfast familier 27 kg...
Men de dronninger jeg har lavet fra den og parret med dansk brunt på Endelave de sværmer når de skal igang med 3. kassen.

Kalkyngel

Drovetavle med kalkyngel

Kalkyngel pillet ud, det er larven med sorthoved.

Disse sydomsproblemer er også den væsenligste årsag til at den brune bi ikke rigtig eksistere mere. Raske bier og mange bier giver nu engang mest honning, så biavlere vil have sunde raske bier, der ikke sværmer.

Rakse bier opnås ved at købe dronninger hos dronningeavlere der er fremavlet til at have sygsomsresistens.

Dronningeavlere har hovedsagligt avlet på eksotiske biracer, så disse eksotiske racer er blevet sprædt ud over hele det nordlige europa, og har erstattet vores oprindelige bi.

Den brune bi findes mig bekendt nu kun i det nordlige Skotland, Norge, Sverige og på Læsø, og antageligt på nogle øer på den sydlige halvkugle hvad enlænderene havde bier med..

Jeg har mine brune dronninger fra Læsø, og nogle fra Sverige og Norge. Jeg blander disse, fordi jeg ser det som sandsynligt at bierne fra Læsø er noget indavlet, og et mix med brune bier fra Norge eller Sverige vil kunne give en større genetisk mangfoldighed i mine bier.

Men for at kunne avle egen 'rene' brune bier kræver det et område isoleret fra andre bierracer. Typisk renavler man ved at bruge en ø, og heldigvis er Endelave blevet renparrings ø for brune bier. Jeg har i 2015 parret 10 brune dronninger af svensk afstamning på Endelave og glæder mig til at følge dem i 2016 og 2017.

Jeg har tidligere forsøgt at renparre brune bier i min bigård i Nordjylland i Jammerbugte kommune, hvor bierne står i et klithede område 100m fra havet. Så vidt jeg har kunne høre fra snak med biavlere i området er den nærmeste bigård 5km væk, så der var en chance for jeg kunne renparre, idet bier sjældent flyver mere end 3km fra deres bistade. Det viste sig dog ikke at være muligt, idet ca 1/5 af afkommet fra parringer ved Tranum Strand fik gule striber på ryggen, i.e. parret med ikke brune bier da gul farve dominerer over brun.