Erfaringsmæssigt er der nogle skæringsdatoer i biavl. Disse undre de fleste biavlere, der ikke følger og drager den naturlige konsekevens af dem.
Jeg har i påsken været alle bifamilier igennem og der ser godt ud i år.
Jeg har en vinterdødsprocent på 7% og så har jeg 5% der var blevet dronningeløse, så det må være en vinterdødelighed på 10%.
Det er til den høje side og det skyldes mine gule ligusticabier.
Fordelt på racer så det således ud:
Stormen Gorm hærgede landet om natten søndag den 29 november 2015.
Efter en kraftig storm tjekker jeg altid mine bifamilier.
Min far ringede allerede om morgenen dagen efter stormen, og sagde at et trugstade var væltet og han havde rejst det op.
Det var heldigvis et af dem uden bier i.
Som biavler med uddannelsen kyndig biavle,r kan jeg skrive sundhedattest også kendt som flytteattest på bifamilier.
Der er et lovkrav, at bier synes før de flyttes til en ny adresse, og derfor kontakter andre biavlere mig hvert år.
Når man syner en bifamilie med henblik på at skrive en sundhedsattest, så er det et større arbejde, man skal nemlig syne samtlige bifamilier i bigården samt tavlelager.
Jeg tog lynghonning fra midt i september, skiftede samtidig dronninger ind, og gemte de gamle dronninger i 6 rammers aflægger kasser.
Mange opgaver på en gang, så det kan godt være lidt forvirrende at følge med i.
Det er vigtigt at bierne har vinterfoder nok.
Jeg går ikke så højt op i om der fodres med selvblandet sukkervand eller invertfoder.
Da jeg ikke har så meget plads derhjemme så fodre jeg typisk med færdigblandet invertfoder.
Intet holder evigt, og slet ikke trugstader.
Så ind imellem skal de have noget maling, skiftet et bræt o.lig. men så bliver de så smukke som nye.
Min produktionsmodel er stærkt inspireret fra mine tidligere arbejdspladser Bakkegårdens biavlscenter /v Poul Erik Sørensen og Peter Stougaard biavl.
Mine aflægger familier laves i 6 rammers overvintringskasser.