Min produktionsmodel er stærkt inspireret fra mine tidligere arbejdspladser Bakkegårdens biavlscenter /v Poul Erik Sørensen og Peter Stougaard biavl.
Mine aflægger familier laves i 6 rammers overvintringskasser.


I modsætning til de professionelle jeg har arbejdet hos, så laves mine aflæggere uden brug af pind/pesticider, og bierne sidder på voks fra den pesticidfrie aulumgaard grøn pulje.
Selvom jeg ikke bruger pesticider, så har jeg udviklet en produktionsmodel, der giver minimum lige så midefattige småfamilier, som dem der producerer aflæggere ved brug af pesticider.
Jeg laver aflæggere på rammemål 12x10 og lav normal LN.

Tidligere delte jeg min produktionsmodel med alle landets biavlere her på siden, men siden jeg erfarede, fra en veteran i DBFs bestyrelse, at han og DBF er stærk imod fri viden, erfarings og idéudveksling, så har jeg fjernet min produktionsmodel fra siden, så medlemmer af DBF ikke kan se den.
Jeg arbejder på at lave et system, der gør at alle, der er ikke er medlem af DBF kan se modellen, og DBF medlemmer ikke kan, men der er lidt langhåret at programemre, så ind til da , så er min model for aflægger produktion skjult for alle.
Og en tak for det kan du evt. sende til Moesib /v Alice Nørgård og sikkert få uddybende info.

Jeg går meget ud af parringen af småfamiliernes dronning.
I år flyttede jeg således mine 6-rammers kasser til et rødkløver bestøvningsområde, hvor der var opstillet mere end 60 store bifamilier.
Overflod af drone giver mulighed for stor kæmp dronerne imellem om jomfrudronningerne.
Dette er godt, og betyder, at det er de stærkeste og antageligt bedste droner, der parrer mine dronninger.

Denne drone lå død på taget af et bistade dagen efter en dag med godt parringsvejr. Mon ikke den fik løst sit livs opgave dagen før? ;-)
Resultatet har også været yderst tilfredsstillende, idet jeg ikke har oplevet problemer med dronnigner der gik til, fordi de ikke var tilstrækkeligt parret.
Og det har vist været et emget udbredt problem hos andre her i 2015.

Jeg har tidligere købt dronninger af både gule og buckfast bidronningeavlere.
Jeg har dog fundet buckfastbier til, på alle områder at være bedre end de gule, og derfor er alle mine alæggere lavet med en buckfast dronning, købt af en buckfast avler fra avlerringen.