Stormen Gorm hærgede landet om natten søndag den 29 november 2015.
Efter en kraftig storm tjekker jeg altid mine bifamilier.
Min far ringede allerede om morgenen dagen efter stormen, og sagde at et trugstade var væltet og han havde rejst det op.
Det var heldigvis et af dem uden bier i.
Jeg tog forbi godsbanen og dette syn mødte mig.
Mit afrikanerstade havde mistet taget, og bierne havde heldigvis på ingen måde lidt overlast. Jeg satte taget på igen og kikekde nærmere på en kollegas stade der var væltet.
Bunden af kollegaens stade var blæst helt væk, så jeg ringede og bad vedkommende komme med en ny bund. Jeg satte forsigtigt bierne op på deres sokkelsten, men de var ret gale og kviterede med mere end 10 stik.
Herefter kørte jeg til Knudsø bigård. Her var der væltet mange store træer, og da jeg kom ned til bistaderne mødte dette syn mig.
Bierne sad i en fin klynge, men mange af rammerne var ødelagt, og det samme var taget, kassen og bunden.
Jeg flyttede bifamilien over i en 6 rammers kasse. 4 af rammerne havde ikke en knust bægerliste, så det gik nogenlunde.
Men bierne var tossede og jeg fik mere end 20 stik :-(
Træet støttede stadig på resterne af bistadet, så det var vanskeligt at redde bierne, så de ikke blev klemt.
Til sidste blev bierne på det knuste stades sider rystet i kassen, låget kom på og de sidste bier måtte selv kravle ind i den nye bolig.
Rammerne må kasseres sammen med låget. Jeg tror måske kassen kan limes.