Myresyrebehandling imod varroamider er en meget alternativ og eksperimientiel behandlingsmetode imod varroamider.
Metoden er svær at mestre, og bør ikke anvendes af nybegyndere i biavl, da den kræver en føling nybegyndere ikke har.
Jeg er som mentor for nybegyndere i biavl, blevet tilkaldt for mange gange hvor nybegyndere mere eller mindre har udslettet deres bifamilier med myresyre.
Problemstillingen er, at behandle imod et insekt på et insekt, og løsningen på denne udfordring klarer myresyre dårligt.
Når myresyre endelig tager en tilfredsstillende høj procentsdel varroamider, så udsletter den en lige så utilfredsstillende del af bierne og dronninger i bifamilierne. De bier metoden slår ihjel siger vandrehistorien i dansk biavl er gamle bier. Bier somr er bidt i af miderne, og fyldt med virussygdomme.
Det udsagn er ikke forkert, denne gruppe af gamle bier nupper myresyren ganske sikkert, men den største del af bier som myresyren dræber er unge bier hvis kitinskelet ikke er færdighærdet, altså de vinterbier man gerne vil sikre til næste forår. Dertil forårsager behandling oftest yngelstop i familien og dermed endnu et hak i antallet af vinterbier, dertil kommer direkte tab af æg og åben yngel under behandlingen samt fosterskader i ynglen.
Typisk skal man også forvente dronningetab på mere end 20% når man myresyrebehandler.
I år 2015 brugte jeg en hårdere behandling end eksl. DBF anviser, og da jeg pillede myresyrebehandlingen af familierne havde den dræbt en dronning.
Mit besøg i bierne 10 dage senere afslørrede, to bifamilier uden dronning, så i alt var myresyrebehandlingen ansvarlig for 3 døde dronninger -eller 33%.
Jeg vurderer stadig på effektiviteten, men fra 19 oktober til 2 november var der 0 mider i naturligt nedflad hvilket tegnet godt.
Det er uvist hvor dårligt effektivitet der er med myresyrebehandling, men det synes usandsynligt at behandlingen slår mere end 60% af miderne ihjel, hvis man slavisk benytter de vejledninger, der er opstillet af Danmarks biavlerforening.
(billede årets absolutte topscorer)
(Zommet ind og mider markeret med rød)
Fra min tid som ansat i professionel biavl ved jeg, at en pind med bayticol dræber en høj procentdel af mider, sandsynligvis mere end 90% og ikke dræber dronnigner. Derfor er det værd at overveje som behandlingsmetode.
Jeg bruger ikke pind med bayticol i min biavl af flere årsager.
Bayticol er et pesticid, og af ideologiske årsager ønsker jeg ikke det i min biavl.
Pesticider menes at ophobe sig i bivoksen, og dermed konstant yde en påvirkning af bierne , og det ønsker jeg ikke for mine bier.
Jeg er eksperimenterende af natur, og synes det er spændende, at lege med grønne metoder og vurdere deres effekt.
Det skal siges, at der aldrig er påvist bayticolrester i dansk honning, og hovedparten af den honning, som du finder på supermarkedshyllerne er fra biavl, der benytter bayticol.
Derfor må den konvensionelle honning fra supermarkedshyllerne anses som lige så ren og pesticidfri som min, imod følelsen i maven.
Jeg køber myresyre i 8590% og fortynder det før brug.
I trugstade behandler jeg med myresyre således
Og i opstabling således (desværre sad kameraet lidt dårlige, skal nok ave en bedre video næste år :) )
Myresyrebehandling har så dårlig en effektivitet, at den SKAL kombineret med en oxalsyrebehandling sent på året gerne sidst i december.