Jeg fik endelig min 2. sending af komponenter fra Kina, og her i blandt den vigtigste en vægtcelle der kan veje op til 250 kg, hvilket er længe nok til at veje et bistade.

 

komponenter fra Kina
2. sending fra Kina

Sammen med kollegaerne 'bivennerne's sløjdhold på sødalskolen fik jeg hurtigt strikket et par plader sammen, så vægtcellen kan testes.

Vægtcelle, forstærker og analog->digitalkonverter skal loddes sammen. Jeg har aldrig prøvet at lodde før, så det var dejligt at kende en tidligere radioamatør der kunne sætte mig ind i lodde håndværket.
Det lykkes mig efter udmærket anvisning at lodde ledninger og komponenter sammen og skrue dem sammen med pladerne.

Prototype

Hvordan arduino, forstærker og vægtcelle skal bindes sammen er der et hav af guider til på nettet.

Denne synes jeg var god at have som rette snor.

koble hx711 til arduino

Strøm på arduinoen og voilá hul igennem :-)

hul igennem til vægtcelle

Nu skal jeg finde mig et tungt lod og så kan vægtcellen kalibreres, og så mangler der kun en fornuftig fod og kommunikation til omverden :D