Som nybegynder i biavl opdagede jeg som mange nybegyndere efter mig, at følger man den 'sikre' strategi for varrobekæmpelse fra Danmarks biavlerforening, så er man kun sikker på en ting. Man får flere og flere mider i sine familier, som til sidst dør eller bliver så handicappet, at det var bedre de var døde.
Jeg gik selv væk fra at følge vejledningen slavisk efter 3-4 år som biavler, og først da begyndte jeg at få styr på miderne og komme til bunds i midemængden i mine bifamilier.
Jeg bruger selv elementer fra metoden, men kombinerer anderledes.
Det er ikke et tilfælde at grøn varroabekæmpelse i Tyskland ser ret meget anderledes ud end i Danmark.
Hvis der er noget tyskere har udmærkelse i, så er det systematisk udrydelse af uønskede elementer...
Metoden fra DBF er i sig selv meget alternativ, meget usikker og meget eksperimentiel.
Det gør, at den kræver dyb indsigt i biavl for at mestre dens udførelse.
En indsigt nybegyndere i biavl ikke har, og derfor er de bedre tjent med at bruge pesticider, for dem selv og biernes skyld, indtil de opnår indsigt og føling med biavl.
Jeg var en overgang medlem i Moesbi, som jeg troede på ville noget nyt og spændende med dansk biavl. Jeg havde dog en naturlig skepsis, idet formanden dengang var en veteran fra DBFs bestyrelse Jan Sæter.
Jan sæter fremhævede og lovpriste for medlemmerne, en variant af den (u)sikre strategi hvor man 4 dage i træk docerer myresyre på et stykke gulvpap oven på rammerne i bifamilien.
Jeg mente bestemt ikke det var en tilstrækkelig behandling, hvilket jeg kunne se på medlemmernes bifamilier, når vi besøgte deres bigårde.
Men før man rigtig kan kritisere noget, må man jo teste det der bliver sagt. Derfor behandlede jeg, med meget bange anelser, i 2014 3 bifamilier som anvist af Moesbis formand og med pap udleveret af ham.
2 af de 3 familier var sværme indfanget samme år og straks efter indfangning dryppet med oxalsyre, den 3 var en produktionsfamilie.
Resultatet var meget overraskende idet der var liv i alle 3 familier 1. marts næste forår. Min forventning var de var døde.
I den ene af de to sværme var der en bimængde svarende til en vandbalon, produktionsfamilien en bimængde svarende til en tennisbold (den gik til i løbet af marts), og den anden aflægger havde normal størrelse (viste sig at have mange mider i løbet af sæsonnen).
De to familier der var alvorligt forminskede i størrelse havde et tykt tæppe døde bier på bunden og skidt på tavlerne.
Som man kan se på billederne udviste familierne samtlige tegn på varroasyge.
Jeg bekymrede mig meget om medlememrnes i Moesbi og deres bifamilier, og derfor lavede jegr et foredrag til foreningen om den usikre strategi, og hvad man istedet kunne gøre, hvordan man kunne kombinere mere effektivt mm.
Det var ikke velkomment hos formanden, der udskød mit foredrag hver eneste mødeaften til sæsonen var ovre.
Da jeg samtidig ikke ville acceptere at DBFs løgn på deres general forsamling i 2014, da der ubestridt blev fremført at "Der foreligger nu en positivliste for behandling af Varroa: Myresyre,
Oxalsyre og thymol. Derfor er det ikke længere lovligt for dyrlæger at
udskrive en recept på flumetrin til biavlere."
(Påstanden tjekkede jeg både hos SST og offentlig bisygdomsbekæmpelse og det var løgn.)
Ja så blev det tydeligt at sådanne emner ikke kunne ikke debateres og jeg skulle ekskluderes, og det blev jeg så.Det er indgroet i DBF at man ikke kan diskutere se bl.a. tråd fra DBF forum.
Ligesom mange andre end mig er blevet udsat for DBF veteranernes cencur så som endnu en udsat for DBF censur.
Lad os se lidt nærmere på DBFs strategi
Trin 1: Dronetavlen
Det er indlysende at den fjerner mider, fordi 85% eller mere af miderne er i forseglet yngel.
Men at miderne skulle have en særlig forkærlighed til droneyngel, der derfor fungere som en midestøvsuger har jeg ikke set belæg for. Tværtimod har jeg og medlemmerne i Århus biavlerforneing set belæg for, at dronepræferance hypotesen ikke holder vand.
DBF påstår i nyhedsbreve at brug at dronetavle giver 3 gange færre mider sidst på sæsonnen.
De to artikler de bruger til at konkludere de,t har en forsøgsopstilling med familier, der har dronetavle fratagning og familier der ingen yngelfratagning har.
Selvfølgelig vil disse familier, hvor man fjerner droneyngel systematisk have færre mdier sidst på sæsonen.
Ville man fastslå dronepræferance hypotesen, så skulle man istedet i kontrol familierne have fjernet det samme areal arbejder yngel, som man fjernede droneyngel. Laver man et sådan forsøg, så tvivler jeg meget på, at man får eftervist dronepræferance teorien. se min artikel om dronetavlen her.
Trin 2 myresyre
I min egen biavl får familierne mere myresyre end DBF anviser. I skolebigården i Århus biavlerforening har vi noget der ligner tyskernes systematik, idet vi her bruges nassenheider to gange, hvorimellem der er en uges foderpause. Dvs. nassenheideren fyldes hver 14. dag. Disse metoder til myresyrebrug mener jeg er afgørende mere effektive end DBFs foreskrifter.
Trin 3 nov.dec
Jeg skal ærligt sige at jeg aldrig har brugt mælkesyre, men at have myresyre som en anvist behandling i november/deceber synes jeg er skræmmende og et tegn på manglende føling med biavl.
Jeg tør ikke give en så stærk behandling så sent på året, er der en eneste biavler i Danmark der giver myresyre i december??
Oxalsyre i november. Det kan måske gå nogle år, men mere sikkert mener jeg det er med oxalsyre i juledagene.